Bøjning af verbet schillern i alle tysk tider
Her er bøjningsskemaet for verbet schillern på tysk. For at søge efter bøjningen af et andet tysk verbum, så klik her.
Bøjning af verbet "schillern" i Indikativ
Indikativ er en af de hyppigst brugte bøjningstider på tysk. De gør det muligt at fremkalde et faktum eller handling uden at afvige fra virkeligheden.
Präsens
- ich schillere
- du schillerst
- er/sie/es schillert
- wir schillern
- ihr schillert
- Sie schillern
Perfekt
- ich habe geschillert
- du hast geschillert
- er/sie/es hat geschillert
- wir haben geschillert
- ihr habt geschillert
- Sie haben geschillert
Präteritum
- ich schillerte
- du schillertest
- er/sie/es schillerte
- wir schillerten
- ihr schillertet
- Sie schillerten
Plusquamperfekt
- ich hatte geschillert
- du hattest geschillert
- er/sie/es hatte geschillert
- wir hatten geschillert
- ihr hattet geschillert
- Sie hatten geschillert
Futur I
- ich werde schillern
- du wirst schillern
- er/sie/es wird schillern
- wir werden schillern
- ihr werdet schillern
- Sie werden schillern
Futur II
- ich werde geschillert haben
- du wirst geschillert haben
- er/sie/es wird geschillert haben
- wir werden geschillert haben
- ihr werdet geschillert haben
- Sie werden geschillert haben
Bøjningen af verbet "schillern" i Imperativ, Partizip og Infinitiv.
De grammatiske tider Imperativ og Partizip bøjet på tysk. De bruges hyppigt.
Imperativ på tysk bruges til at give ordrer, kræve noget fra nogen, eller bede nogen om at gøre noget. Denne grammatiske tid bruges ofte på tysk. Partizip I og Partizip II bruges i stedet for bøjede verber eller adjektiver. Partizip II bruges til at danne sammensatte tider samt passivsætninger på tysk.
Imperativ Präsens
- schillere (du)
- schillern wir
- schillert ihr
- schillern Sie
Bøjning af verbet "schillern" i Konjunktiv I på tysk
Den primære anvendelse af Konjunktiv I på tysk er ved indirekte tale, da disse tider bruges knapt så meget på tysk.
Konjunktiv I Präsens
- ich schillere
- du schillerest
- er/sie/es schillere
- wir schillern
- ihr schillert
- Sie schillern
Konjunktiv I Perfekt
- ich habe geschillert
- du habest geschillert
- er/sie/es habe geschillert
- wir haben geschillert
- ihr habet geschillert
- Sie haben geschillert
Konjunktiv I Futur I
- ich werde schillern
- du werdest schillern
- er/sie/es werde schillern
- wir werden schillern
- ihr werdet schillern
- Sie werden schillern
Konjunktiv I Futur II
- ich werde geschillert haben
- du werdest geschillert haben
- er/sie/es werde geschillert haben
- wir werden geschillert haben
- ihr werdet geschillert haben
- Sie werden geschillert haben
Bøjning af verbet "schillern" i Konjunktiv II på tysk
Konjunktiv II bruges primært til at udtrykke det uvirkelige på tysk. Disse bøjningstider bruges ikke så ofte.
Dette danner et hul mellem tale og virkelighed. Konjunktiv II bruges til at udtrykke en hypotese, et ønske eller en sætning med en betinget vending. Denne grammatiske tid bruges også til at lave konventionelle høflige udtryk på tysk.
Konjunktiv II Präteritum
- ich schillerte
- du schillertest
- er/sie/es schillerte
- wir schillerten
- ihr schillertet
- Sie schillerten
Konjunktiv II Plusquamperfekt
- ich hätte geschillert
- du hättest geschillert
- er/sie/es hätte geschillert
- wir hätten geschillert
- ihr hättet geschillert
- Sie hätten geschillert
Konjunktiv II Futur I
- ich würde schillern
- du würdest schillern
- er/sie/es würde schillern
- wir würden schillern
- ihr würdet schillern
- Sie würden schillern
Konjunktiv II Futur II
- ich würde geschillert haben
- du würdest geschillert haben
- er/sie/es würde geschillert haben
- wir würden geschillert haben
- ihr würdet geschillert haben
- Sie würden geschillert haben
Søg efter bøjningen af et andet verbum på tysk
Andre tilfældige verber du kan se:
einweichengegenüberstehenplausibilitierenprospektierenschächtenschießenschilfernschilpenschirmenschulentätschelnumrandenweiterpraktizieren
