Bøjning af verbet anleinen i alle tysk tider
Her er bøjningsskemaet for verbet anleinen på tysk. For at søge efter bøjningen af et andet tysk verbum, så klik her.
Bøjning af verbet "anleinen" i Indikativ
Indikativ er en af de hyppigst brugte bøjningstider på tysk. De gør det muligt at fremkalde et faktum eller handling uden at afvige fra virkeligheden.
Präsens
- ich leine an
- du leinst an
- er/sie/es leint an
- wir leinen an
- ihr leint an
- Sie leinen an
Perfekt
- ich habe angeleint
- du hast angeleint
- er/sie/es hat angeleint
- wir haben angeleint
- ihr habt angeleint
- Sie haben angeleint
Präteritum
- ich leinte an
- du leintest an
- er/sie/es leinte an
- wir leinten an
- ihr leintet an
- Sie leinten an
Plusquamperfekt
- ich hatte angeleint
- du hattest angeleint
- er/sie/es hatte angeleint
- wir hatten angeleint
- ihr hattet angeleint
- Sie hatten angeleint
Futur I
- ich werde anleinen
- du wirst anleinen
- er/sie/es wird anleinen
- wir werden anleinen
- ihr werdet anleinen
- Sie werden anleinen
Futur II
- ich werde angeleint haben
- du wirst angeleint haben
- er/sie/es wird angeleint haben
- wir werden angeleint haben
- ihr werdet angeleint haben
- Sie werden angeleint haben
Bøjningen af verbet "anleinen" i Imperativ, Partizip og Infinitiv.
De grammatiske tider Imperativ og Partizip bøjet på tysk. De bruges hyppigt.
Imperativ på tysk bruges til at give ordrer, kræve noget fra nogen, eller bede nogen om at gøre noget. Denne grammatiske tid bruges ofte på tysk. Partizip I og Partizip II bruges i stedet for bøjede verber eller adjektiver. Partizip II bruges til at danne sammensatte tider samt passivsætninger på tysk.
Imperativ Präsens
- leine (du) an
- leinen wir an
- leint ihr an
- leinen Sie an
Bøjning af verbet "anleinen" i Konjunktiv I på tysk
Den primære anvendelse af Konjunktiv I på tysk er ved indirekte tale, da disse tider bruges knapt så meget på tysk.
Konjunktiv I Präsens
- ich leine an
- du leinest an
- er/sie/es leine an
- wir leinen an
- ihr leinet an
- Sie leinen an
Konjunktiv I Perfekt
- ich habe angeleint
- du habest angeleint
- er/sie/es habe angeleint
- wir haben angeleint
- ihr habet angeleint
- Sie haben angeleint
Konjunktiv I Futur I
- ich werde anleinen
- du werdest anleinen
- er/sie/es werde anleinen
- wir werden anleinen
- ihr werdet anleinen
- Sie werden anleinen
Konjunktiv I Futur II
- ich werde angeleint haben
- du werdest angeleint haben
- er/sie/es werde angeleint haben
- wir werden angeleint haben
- ihr werdet angeleint haben
- Sie werden angeleint haben
Bøjning af verbet "anleinen" i Konjunktiv II på tysk
Konjunktiv II bruges primært til at udtrykke det uvirkelige på tysk. Disse bøjningstider bruges ikke så ofte.
Dette danner et hul mellem tale og virkelighed. Konjunktiv II bruges til at udtrykke en hypotese, et ønske eller en sætning med en betinget vending. Denne grammatiske tid bruges også til at lave konventionelle høflige udtryk på tysk.
Konjunktiv II Präteritum
- ich leinte an
- du leintest an
- er/sie/es leinte an
- wir leinten an
- ihr leintet an
- Sie leinten an
Konjunktiv II Plusquamperfekt
- ich hätte angeleint
- du hättest angeleint
- er/sie/es hätte angeleint
- wir hätten angeleint
- ihr hättet angeleint
- Sie hätten angeleint
Konjunktiv II Futur I
- ich würde anleinen
- du würdest anleinen
- er/sie/es würde anleinen
- wir würden anleinen
- ihr würdet anleinen
- Sie würden anleinen
Konjunktiv II Futur II
- ich würde angeleint haben
- du würdest angeleint haben
- er/sie/es würde angeleint haben
- wir würden angeleint haben
- ihr würdet angeleint haben
- Sie würden angeleint haben
Søg efter bøjningen af et andet verbum på tysk
Andre tilfældige verber du kan se:
aberkennenanheimstellenanlautenanleimenanleitenanluvenansteuernauftauchenbauspareneinklemmenflüssigmachenpromulgieren
